Tapasrejse

Tapasrejse med Viva Tours

Kom og besøg os i Spanien!
Som noget nyt kan du komme ned til os i La Pineda og smage på det autentiske Spanien. Vi har nemlig arrangeret en tapasrejse i efteråret i samarbejde rejsebureauet Viva Tours. Her vil Line og jeg vise dig alt det vi elsker ved den spanske kultur og byde på en masse lækre spanske specialiteter.

Vi skal ud og spise en masse skøn tapas på hyggelige lokale restauranter, til skinkesmagning og på tapas-picnic i det fri så vi rigtig kan nyde det spanske vejr. Der findes ikke noget bedre end et rigtig godt glas vin til sin tapas, så vi har selvfølgelig også arrangeret en vinsmagning på en rigtig hyggelig vingård, hvor vi skal smage på forskellige lokale vine.

Bo et stenkast fra havet!
Under dit ophold hernede skal du bo på skønne Estival Hotel & Spa, som er placeret lige ud til strandpromenaden i La Pineda.

Det er et 4-stjernet hotel med alle de faciliteter du har brug for og mere til. Blandt andet er Estival kendt for sit 4.000 kvadratmeter store spa- & wellnesscenter, som du vil have adgang til hver dag mens du er her. Læs mere om hotellet her.

Hvis du kunne tænke dig at komme ned og besøge os her i Spanien og lære en masse om kulturen, mens du smager på en masse lækker tapas så læs meget mere her

Vores tapasrejse tager dig med på et spansk kulinarisk eventyr.

Som de første i Danmark vil vi gerne invitere dig med på vores spændende og lærerige tapasrejse.

Vores overordnede mål er at give dig en anderledes mindeværdig oplevelse. Vi ønsker at give dig den samme glæde og nysgerrighed, som vi har. Det er drivkraften bag vores spændende tapasrejse.

Det spanske køkken er helt specielt med sine mange forskellige madkulturer afhængigt af historie og placering i landet.

Tapas samler det hele. Tapas er ihvertfald et godt forsøg på at samle det hele. For udvalget af spændende retter er kæmpe stort.

Med vores kulinariske rejse kommer du vidt omkring. Hyggelige ture i Spaniens smukke natur, besøg på vores yndlingsrestauranter, en snak med en lokal vinbonde, skovtur med tapas, rundtur på spændende tapassteder i og omkring La Pineda og lærerige fortællinger om Spaniens traditioner og historie.

I vil komme tæt på de lokale beboere og altså få et autentisk indblik, som andre turister ikke vil kunne få. Vi kan godt kalde vores tapasrejse en kulinarisk vidensrejse.

Vores vigtigste opgave er at formidle Spaniens højdepunkter og ikke mindst de kulinariske. Men det er også væsentligt for os at sørge for en afslappet og hyggelig atmosfære. Vi ønsker, ligesom jer, ingen stressende rundture. I er på ferie jo.

Opholdet er bygget op omkring dette også.

Hotellet har flere pools og stranden er kun 3 minutters gang væk. Der skal også være tid til at dase.

Men du vil se Spanien fra en helt anden vinkel end fra poolkanten. Den vinkel er sandelig også rar. Bare ikke hele tiden.

Landet byder nemlig på så meget kultur og så mange spændende seværdigheder, som det vil være synd, ikke at udforske.

Du vil på rejsen ikke være tilskuer, men et aktivt deltagende medlem af vores kulinariske og historiske eventyr.

At bruge øjnene er godt, på flere måder selvfølgelig. Men vi vil også smage, føle, lugte og høre oplevelserne. Det er dét, der gør det hele mindeværdigt.

Vores passion for de små indbydende retter har gjort vores hobby til vores levebrød. Livet er et eventyr. Vi håber du vil blive inspireret af vores hyggelige tapasrejse. Både kulinarisk, men også i det hele taget. Ny viden giver ny indsigt.

Tapasrejser - når ferien både skal være lækker og sjov.

Faktisk har selve rettens navn, tapas, en lidt sjov oprindelse. Tapas betyder nemlig låg eller at dække og det har da absolut intet at gøre med en masse små lækre alsidige retter. Tænker du nok. Nææh, det har det faktisk slet ikke. Men navnet stammer fra de andalusiske bodegaer, hvor et stykke tyndt brød eller skinke blev brugt som låg for at holde sherryen fri for støv og irriterende insekter. Derfor er tapas oprindeligt startet som barmad. Det er det stadig. Men er nu udvidet til også at være forret, snack og hovedret. Det kan vi tapaselskere godt lide. Det gode ved tapas er nemlig også, at man sagtens kan være kræsen – kan du ikke lide det ene, så kan du sikkert lide det andet. Mange restauranter i Spanien tilbyder tapas med små retter af deres hovedmenuer, så du kan smage mange forskellige slags spanske retter på én gang.

Men en af de vigtigste madvarer i tapas er de berømte skinker: Jamón Ibérico og Jamón Serrano. Sidstnævnte er fremstillet af almindelig svin og det kan du få på alle restauranter i Spanien. Jamon Iberico er på dansk kaldet sortfodsskinke og er noget mere sjælden, da det er fremstillet af sorte Iberico svin, som kun hører hjemme i Spanien. På vores tapasrejse vil vi blandt andet tage dig med til en skinkesmagning, hvor vi vil undersøge og fordybe os i klassificeringerne af denne sortfodsskinke, som med rette, er én af Spaniens tapas stoltheder.

Et besøg hos en lokal vinbonde vil gøre dig klogere på de forskellige vine som Spanien også er kendt for.

Selvfølgelig skyller vi også ned med den altid uundværlige og berømte Sangria.

Dit 8 dages ophold i Spanien behøver ikke dreje sig om de kulinariske spanske specialiteter alene.

Spaniens seværdigheder er mange og spændende. Vil du ikke bruge tiden på transport, så er La Pineda heldigvis en by, der har rigtigt meget at byde på for turister. Både for de kulturelt og historisk interessede og for dem der ønsker sjove aktiviteter og oplevelser.

Ønsker du at mærke storbystemning og måske shoppe lidt, så er Barcelona kun et kvarters kørsel væk fra La Pineda.

Kystbyen har en helt fantastisk strand kun få minutters gang fra dit hotel, et lækkert vandland og en forlystelsespark, til når du skal have lidt afslappet sjov.

Måske efter et besøg hos den 800-årige Sant Esteve kirke eller templet Santuari de la Mare de Déu de La Pineda fra det 13. århundrede. Fæstningen Vilaseca Slot fra det 12. århundrede er bestemt også et besøg værd. Kig dig omkring i denne smukke by – der er meget mere.

Vores tapasrejse bringer dig ind i de lokales liv, på en måde, almindelige turister ikke vil opleve. Spaniens befolkning er venlig og altid imødekommende, så nysgerrighed er velkommen.

Hotellet Estival Hotel & Spa er et større hotel med egne restauranter og flere pools. Her findes alt du har behov for.

Hotellet er delt op i 3 mindre afdelinger med egne pools.

Spa og wellness centrets 4000 kvm har et kæmpe udvalg i services. Der er motionscenter til de aktive og underholdning og disco for de festglade.

Rejs fra det blæsende efterår herhjemme og tag med os på tapasrejse.