4 skiver brød – her i Spanien er det oftest bondebrød
2 hele modne tomater
2 fed hvidløg
Olivenolie
Salt

I sådan en simpel ret er det råvarernes kvalitet det er afgørende for hvor smagfyldt det bliver. Så sørg for nogle lækre tomater, et godt brød og noget kvalitets olivenolie.

Dette er en af de mest klassiske tapasretter og nok i top 5 over den mest serverede. Det er en virkelig simpel ret, men et must på et klassisk tapasbord. Og vi synes det er et perfekt match med god skinke og ost.

 

STEP 1

Skær nogle kraftige skiver af brødet og rist det i en brødrister eller i ovnen.

 

STEP 2

Skær tomaterne i halve og pil skrællen af hvidløg.

 

STEP 3

Riv/skrab først selve hvidløget på brødet, kom hele vejen rundt og brug den mængde du ønsker. Derefter river/skraber du selve tomaten på det ristede brød og til sidst en lille smule olivenolie. Du kan strø lidt salt på brødet, men det synes vi sjældent er nødvendigt.

 

TIP
Vi synes det er super cool at lade vores gæster gøre det selv. Så vi servere blot det ristede brød sammen med 1/2 tomater og hvidløg i en skål og olivenolie ved siden af. Så kan gæsterne også selv styre mængden af “fyld” (læs: hvidløg).