Her i Spanien er foråret virkelig kommet, vi har 20 grader, blå himmel og høj sol. Vi håber der er sneget sig en lille smule med i kassen og at det gode vejr også snart indfinder sig i Danmark, så det snart kan blive tapashygge på terrassen med gode venner.☀️

Vi har skiftet fragt leverandør, da vi havde voldsomt mange udfordringer med dem vi tidligere har brugt. Det har givet lidt forvirringer i forhold til de informationer vi har sendt ud pr. mail. Det er vi virkelig kede af, vi får alt rettet til nu og sørger for kommunikationen er mere tydelig i fremtiden.

Ha’ en dejlig dag!

Line & Henrik

Lækkerier du finder i kassen

Sortfodsskinke // Paleta de Cebo 50%

Vi har prøvet at sende lidt en smagstest til jer denne gang. I har nemlig modtaget både en lækker Paleta de cebo og en Paleta de Bellota. Paleta de cebo er fra grisens skulder. Grisens kost på denne slags sortfodsskinke er en blanding mellem græs/vilde blomster fra engen.

Sortfodsskinke // Paleta de bellota 75%

Den anden del af smagstesten er denne sortfodsskinke, en bellota. Dette anses for en af de lækreste varianter af den spanske sortfodsskinke, da grisen udelukkende lever af en kost baseret på agern. Dette skulle gøre at man kan smage en nøddeagtig smag i kødet. Så nu er det bare op til jer at se om i kan smage forskel:D

Pølse // Chorizo Picante

En Chorizo kan bruges til mange forskellige dele i det spanske tapaskøkken. De to måder vi synes de bliver brugt bedst er enten som helt traditionelt skåret, og så på brød med en god allioli og noget ost. Eller man kan gå lidt mere modigt til værks og begive sig ud i at lave en paella. Hvis du har mod på at lave paella, har vi her en dejlig opskrift på den.

Pølse // Fuet Branquetes

Denne tynde katalanske pølse er lavet af gris og ses som et fast inventar på det spanske tapasbord. Det gode ved alle disse let tørrede pølser, er at hvis man er til de lidt mere tørrede udgaver, så kan man sagtens bare hænge den i sit køkken til tørre. Dette er den typiske måde at opbevare på den her i Spanien.

Oliven // Aceituna Verde

Store dejlige grønne oliven fra den gamle familiedrevet virksomhed Amanida, De har siden 1960 producerede disse flotte oliven, og er en af vores absolutte ynglings.

Snacks // Pico rustica

Denne snacks er også en meget typisk spansk snacks. Enten kan den bare bruges som snacks når der drikkes kolde drikkevarer i solen, ellers er den også rigtig god til de diverse dyppelser på dit tapasbord. Det er en sprød og velsmagende bid med en let ristet aroma, som den har fået via den dejlige olivenolie den er lavet på.

Trøffel Mayonaise // Mayonesa de Trufa

trøffelmayonnaise fra en af vores ynglingsleverandører. De er simpelthen så gode til at lave et lækkert og indbydende udseende på deres produkter. Variationen er altid i top, så det er en fryd at vælge produkter fra dem. Denne trøffel mayonaise lød næsten for god til at være sand, og da vi smagte den var vi ikke i tvivl, den skulle med i jeres kasse.

Ost // Mahon Semicurado

Produceret på middelhavsøen Minorca og ældet i 4-6 måneder under salte og tørre forhold, den betragtes som Curado – “aldret” og gnides med olie, når den bliver ældre for at skabe den stenfarvede skorpe. Det er en unik og kraftig ko ost: lys, ‘flaky’ og saltet. Den passer virkelig godt til en Rioja vin.

Ost // Vidiago

En ko ost produceret i Fyrstendømmet Asturien, i det nordvestlige Spanien. Den er mere mild i smagen en den anden ost i kassen og en næsten alle kan lide. Lidt atypisk er denne ost kvadratisk hvor spanske oste stort set alt er et hjul og stykkerne derved er trekanter.

Romesco Sauce // Ferrer

Det er faktisk lidt sjovt med denne sauce, da den oprindeligt er opfundet i det område vi bor i hernede i Spanien, nemlig Tarragona området. Derfor synes vi helt sikkert i skulle prøve den. En Romesco sauce kan bruges til flere forskellige ting, hernede bruges den ofte som en sauce til fisk eller grønsager. Saucen er lavet af tørrede tomater og røde peberfrugter som giver den en rig smag af sommer i det sydlige.

Pate med Paprika // Paté de Ibérico al Pimentón

En traditionel pate lavet på iberico grisen, er altid en dejlig ven at have på tapasbordet. Denne gang har vi valgt en som har en lille kant af røget paprika, som giver den et lille twist.

Oliventappanade // Olivada Dulce

Vi har før brugt denne leverandør i vores kasser, da vi synes deres produkter er rigtig dejlige. Da de så fortalte os at de havde lavet alle deres tappenader økologiske, så synes vi i skulle have lov til at smage dem igen. Denne gang er det en lidt mere sød tappande, hvor der er mixet mellem det søde i honning og brunt sukker og det bitre fra oliven, virkelig skaber en smagsoplevelse.

Blæksprutte pate // Paté de Pulpo a la Gallega

Denne blæksprutte pate, er faktisk noget man ser meget hernede, en lidt anderledes måde at bruge de råvarer som de har så utrolig meget af, nemlig fisk og skaldyr. Denne pate serveres bedst kold og faktisk anbefaler de at smage de karmeliserede løg, som i også har i kassen, sammen med.

Trægafler

Vi faldt over dem på et lokalt marked, og kunne slet ikke slippe tanken om at de skulle med i kassen. Så vi fik fat i leverandøren og de kunne heldigvis godt når at få dem lavet. Perfekte til at stange en lille pølse eller en stor flot oliven.

Karameliserede løg // Cebolla Caramelizada al Vinagre de Jerez

Disse karameliserede løg er lavet på det traditionelle reca løg. Disse er kogt sammen med sherry vineddike og den flydende karamel. Disse smager helt himmelsk på en god ost eller sammen med blæksprutte paten.

TORTILLA

se opskrift

DATILES CON TOCINO

se opskrift

ANCHOAS FRITAS

se opskrift

CREMA CATALANA

se opskrift

GAMBAS AL AJILLO

se opskrift

CROQUETAS DE JAMÓN

se opskrift

CHAMPIÑONES RELLENOS

se opskrift

PAN CON TOMATE

se opskrift

Tapas direkte fra Spanien til din dør