Dette er den første kasse vi sender afsted i 2021 og vi syntes faktisk det er den bedste Tapaskasse vi har lavet til dato, det er også kun den fjerde vi har lavet. 😂

Vi elsker at se den lækre spanske tapas serveret i smukke danske hjem, så du må meget gerne bruge  #tapaskassen og tagge os med @fromspainwitlove.dk når du nyder noget fra kassen.

Hvis du har spørgsmål eller andre tanker, så skriv endeligt til os på hej@fromspainwithlove.dk

Er der noget du virkelig godt kunne tænke dig vi skulle finde til en af de kommende kasser, så skriv meget gerne til os. Det er altid skønt med inspiration og god inputs.

 

Velbekomme

Line & Henrik

Lækkerier du finder i kassen

Sortfodsskinke  // Jamon de Cebo 50% Ibérico

I denne kasse får du et virkelig lækkert stykke sortfodsskinke, med en helt fantastisk smag og konsistens, uden at være alt for kraftig i smagen. Husk at tage den ud af køleskabet og pakken en times tid før den skal serveres.

Sortfodsskinke “rester”  // Jamon de Cebo Ibérico

Vi har overtalt vores lokale slagter til at have disse “rest-pakker” af sortfodsskinke. Så i denne pakke finder du alle sortfods klassificeringer. De små stykker kan f.eks. bruges i salater, gryderetter, pastaretter eller den klassiske tapasopskrift på kroketter med skinke.

Pølser  // Chorizo – Chorizo Pamplona – Salchichon

Fra en af de førende pølser producenter her i Spanien – Casademont – har vi fundet denne pakke med 3 af deres bedst sælgende pølser. Alle 3 pølser går virkelig godt til ost eller på et stykker brød med allioli.

Ansjosoliven // La Española Clásicas

Kvalitets grønne oliven med ansjos fyld. Det her er en af vores ynglings oliven og vores lille søn James på 3 år kan spise en hel dåse når han kommer hjem fra skole, hvis han altså får lov. 😉

Aberquina oliven // Aceituna Manzanilla

Disse økologiske arbequina oliven er af højeste kvalitet og fremstillet på en traditionel måde uden farvestoffer eller konserveringsmidler. Arbequina oliven er mindre i størrelse end andre oliven, de har en intens grøn farve og en sød og glat smag. Det er et vigtigt produkt af middelhavsdiet. Nyd som aperitif eller som ingrediens i salater, tapas eller patéer.

Friterede saltede mandler // Alemendras fritas saladas

Sabor A España er en virksomhed der har primært fokus på tørret frugt og nødder. Udover de lækreste produkter, har de simpelthen de finseste butikker rundt omkring i Spanien. Vi er vild med konceptet og ikke mindst produkterne, så dem får du helt sikkert at se igen i en Tapaskasse i fremtiden. Nyd lige videoen af deres butik i Malaga.

Smøreost  // Crema de torta de Casar

Da vores leverandør præsenterede denne smøreost for os, vidste vi at du ikke skulle snydes for denne lækre spanske special ost. Det er en meget udbredt madvare, smøreosten. Det skulle man ikke udmiddelbart tro, men med den utrolig lækre cremede konsistens, passer den rigtig godt på et stykke brød eller en lækker kiks.

Ost // Curado de toboso

Lækker lagret fåreost fra La Antigua ostehuset. Osten er lavet i Mora provinsen og er lagret i minimum 8 måneder, for at få den lækre smag man forbinder med det traditionelle tapas bord. Du kan få lidt inspiration til anretning af ost til dit tapasbord.

Artiskok creme  // Crema de Alcachofa

Denne grønsagscreme, har en lækker cremet konsistens og er rig på mange mineraler. Den har en let bitter smag, men fungere virkelig godt til dyppelse af små grønsagspinde, eller som spread til dit brød med lækker pølse eller ost på toppen.

Ekstra jomfru olivenolie // Aceite de oliva vigen extra

Olien er lavet med et udvalg af oliven som er samlet i Sierra de Gata regionen. Vores leverandør udvælger kun de bedste oliven og derfor fåes den lækre gode kvalitet. Denne olivenolie har en lettere sød smag som gør at man efterlades med en behagelig smag i ganen.

Tomat chutney // Chutney de tomate

Denne chutney med ekstra jomfru olivenolie er meget aromatisk og velsmagende. Den har en lækker konsistens, som minder en smule om marmelade. Med den bittersøde, intense smag med et stejf af tomatsyre, kan den bruges til mange forskellige retter som smagsgiver eller som et ekstra twist til dine pintxos tapas eller direkte på din skive af lækker fåre ost.

Ansjoser i olivenolie // Anchoas en aceite de oliva

Ansjoser er en af de mest anvendte fisk i det spanske tapaskøkken. Denne serveres både direkte fra dåsen, men bruges også til urolig make forskellige retter. Mange bruger den som smagsgiver i forskellige hjemmelavede dyppelser eller saucer, men vi kan rigtig godt lide også at spise den, hvor den er lidt mere synlig. Nederst på siden her, har vi givet dig 3 tapasopskrifter med ansjoser.

Oliven skål // Plato para aceituna

Da vi så denne, var vi ikke et sekund i tvivl om at i skulle have den med i denne kasse. Vi har tit siddet på en cafe og fået de traditionelle oliven som en lille snack og tænkt hvad vi nu skulle gøre med stenene. Denne lille skål gør det nemt at skille sig af med dem og pryder det traditionelle tapasbord rigtig fint.

Syltede grønne chili pebre // Guindillas

Man skal ikke føle sig skræmt af navnet, hvis man ikke er til meget stærke sager.
Disse grønne pebre har en mild krydret smag, som nemt kan bruges til et væld af retter. Alt fra at spise dem lige fra glasset, til en lækker ingrediens i gryderetter, men vores favorit er at sætte dem sammen med ansjoser og de lækre ansjosoliven i har modtaget i denne kasse.

Chokolade trøfler // Trufas

En lille sød ting til at slutte den gode aften af med. En af vores absolut ynglings hernede i Spanien, som vi synes i skulle forkæles med denne gang. Så den kolde tid (i Danmark😜) kan blive lidt forsødet.

ANCHOAS FRITAS

se opskrift

ANCHOAS CON TOMATE

se opskrift

PINTXOS GILDA

se opskrift

CROQUETAS DE JAMÓN

se opskrift

PAN CON TOMATE

se opskrift

CHURROS

se opskrift

PAN CON CHAMPIÑONES Y QUESO

se opskrift

GAMBAS AL AJILLO

se opskrift

Tapas direkte fra Spanien til din dør