Vi håber du har en skøn jul med dem du holder af. 🎅🏼

Vi er et dansk par der bor i Spanien og har lavet en “lille tapasklub” hvor vi sender en kasse lige som din hjem til vores medlemmer hver eller hver anden måned.

På siden her finder du lidt forskellige ting som kan hjælpe dig til at få mest muligt ud af Tapaskassen. Der er selvfølgelig en beskrivelse af hvad du finder i kassen Og inspiration til retter, som du kan lave med nogle af ingredienserne du finder i kassen.

Vi elsker at se alle de lækre tapasserveringer, pænt opdækkede borde og hyggen omkring tapas. Så brug meget gerne #tapaskassen og tag os med @fromspainwitlove.dk når du nyder noget fra kassen.

Skulle du have lyst til at modtage andre tapaslækkerier i fremtiden kan du læse meget mere om konceptet lige her.

Que aproveche!

Line & Henrik

Lækkerier du finder i kassen

Sortfods gris // Jamón Cebo Ibérico 50%

Vi synes vi har fundet en virkelig god sortfodsskinke som er fantastisk i smagen uden at være for kraftig eller dominerende, hvilket vi oplever passer godt til de danske smagsløg. Hvis I ikke kan spise det hele, kan vi virkelig anbefale de her kroketter med sortfodsskinke.

Sortfods gris // Paleta Cebo Ibérico 50%

Lækre skiver skåret af sortfods grisen skulder fra mærket Nico som er et mærke med stor fokus på kvalitet og traditioner. Vi elsker at spise skinken med lidt god ost og et lækkert brød til. Få en lille fornemmelse for kærligheden der er lagt i produktet i videoen her.

Paté // Casa Tarradellas

Kan smøres på et skive brød eller nydes som “dybbelse” til kiks. Producenten er kendt her i Spanien for kvalitet og stor fokus på dyrevelfærd. Vi synes de laver nogle lækre og smagfulde produkter og er specielt fan af deres pølser og paté.

Paella Pande

En ‘must have’ i et spansk køkken og som fås i endnu mindre størrelse end denne og helt op til flere meter i diameter. Med denne pande er det oplagt at lave en lille portion som kan indgå i din tapas servering. Du kan f.eks. lave en af vores to favorit opskrifter; Paella med seafood eller Paella med kylling og Chorizo.

Blæksprutte – Albo // Calamares

Skaldyr er en virkelig stor del af det spanske køkken, både i paellaer og tapas. Disse blæksprutter er lagret i sit eget blæk, som giver en virkelig cool farve. Der findes mange spændende opskrifter med blæksprutte, vi har lavet en paella opskrift til dig med blæksprutte.

Blåmuslinger // Mejillones

På mange tapasbarer her i Spanien er det meget brugt at man får serveret en skål oliven, kartoffel chips og en åben konservesdåse med blåmuslinger, som spises direkte fra dåsen. Men de er også super lækre at bruge i en paella ret.

Oliven – La Española // Pasta de pimiento

Klassiske grønne oliven fyldt med rød peber pasta. Kan spise som de er eller bruges i forskellige madretter. De er knap så kraftige i smagen som f.eks. dem med ansjoser i, så en god ‘begynder’ oliven.

Ost  // Mahon semicurado

Produceret på middelhavsøen Minorca og ældet i 4-6 måneder under salte og tørre forhold, den betragtes som Curado – “aldret” og gnides med olie, når den bliver ældre for at skabe den stenfarvede skorpe. Det er en unik og kraftig ko ost: lys, ‘flaky’ og saltet. Den passer virkelig godt til en Rioja vin.🍷

Ost // Manchego la rosario

Manchego er vel nok den mest populære “tapasost” her i Spanien. Denne er en af vores favoritter og passer perfekt til skinken her i pakken og evn. med et brød med tomat – se opskrift. Vil du anrette den lidt lækkert, kan du f.eks. gøre det med honning og nøder.

Snacks – Bicentury // Jamón Ibérico mini tortitas

Som du måske har luret nu, så elsker vi sortfodsskinke og disse snacks med smagen af Jamón Ibérico er ingen undtagelse. Nyd dem!

2 x Oliven – Jolca // Manzanila m. & u. sten

Manzanilla oliven sorten kaldes i Spanien for dronningen af grønne oliven, da de regnes for nogle af de bedste grønne oliven du kan få. Vi har sendt to poser hjem til dig, en med og en uden sten.

Pølse – Artysán // Chorizo

En chorizo pølse fra en producent der har specialiseret sig i produkter lavet af Duroc grisen som er en mellemting mellem den almindelige gris og sortfodsgrisen. Det giver en lidt mere saftig og mør pølse, sammenlignet med en lavet på ren sortfodsgris. Den kan serveres skåret i skiver med lidt ost eller du kan bruge den i en lækker paella med kylling og chorizo.

Pølse – Casademont // Fuet

En klassisk katalansk pølse produceret i det nordlige spanien, små 2 timer nord for hvor vi bor. Udover at servere den skiveskåret på dit tapasbord, kan den også bruges i forskellige retter som f.eks. paella eller pasta.

Oliven tapenade – Blai // Olivada arbequina

En oliven tapenade lavet udelukkende på Arbequina oliven, som er en lille men kød fyldig oliven. Skru låget af og server den i glasset, så kan dine gæster selv bestemme om de vil smøre eller dyppe.

Sauce – Familia Suárez // Mojo Picón Rojo

En ‘Canary Island-style’ sauce lavet blandt andet på grøn peber, coriander og hvidløg. Kan sættes direkte på borde eller hældes over en gang varme kartofler/pomfritter, så den minder lidt om en Patatas Bravas.

Julesnack  // Picó

En traditionel spansk julesnack som minder en smule om fransk nougat, uden at være det, hvis vi skal prøve at beskrive det. GLÆDELIG JUL!

PAELLA CON POLLO Y CHORIZO

se opskrift

PAN CON CHAMPIÑONES Y QUESO

se opskrift

ARROZ CON CALAMARES Y MEJILLONES EN CONSERVA

se opskrift

QUESO MANCHEGO CON MIEL

se opskrift